Referat af bestyrelsesmøde 20 august – møde nr. 3/2022

Referat

 Bestyrelsesmøde d. 20. august 2022. Møde nr.3/2022

Til stede:

Formand Anette Kampf (AK), Kasserer Eigil Hansen (EH), Bestyrelsesmedlem Mette Schneekloth (MS), Bestyrelsesmedlem Finn Gade-Johansen (FGJ), Sekretær Bjarne Lindqvist (BL).  

  Afbud:

Bestyrelsesmedlem Finn Luff (FL), Suppleant Thomas Fog (TF), 

Dagsorden

1)     Underskrivelse af referat fra  sidste møde.(2/2022)

2)     Konstituering af bestyrelse efter generalforsamling.

3)    Bør medlemmer af bestyrelse modtage fast vederlag for deres frivillige arbejde i      bestyrelsen?

4)     Regnskab 2022 / status

5)     Foreningens veje, salg af gården.

6)    Status på reetablering af sti til Orebjerg Rende.

      7)     Køb – salg af huse/grunde

8)    Evt. nyt fra Gribskov Landligger Forbund  

        9)    Dato for næste møde

10)    Eventuelt

_____________________________________________________________________________________

1) Referatet godkendt og underskrevet fra mødet d. 24. april 2022. 

2) Bestyrelsen konstituerede sig efter generalforsamlingen der blev afholdt d. 18. maj med uændret sammensætning, da alle som afgik efter tur modtog genvalg uden modkandidater.

3) Bestyrelsen godkendte med 4 stemmer for og 1 imod, at fra 2023 modtager formand, kasserer og sekretær det af generalforsamlingen godkendte budgetsalær fordelt ligeligt mellem de 3 poster. 

4) Kasseren gennemgik regnskabstallene pr. dags dato og konstaterede at foreningens formue udgjorde 444tkr.

5) Der var ikke konstateret problemer med foreningens vejbelægninger siden sidste møde bortset fra at der var flere gravearbejder, der havde ligget stille hen over hele sommeren. Efter kontakt til kommunen kunne det konstateres at de alle ikke havde de fornødne gravetilladelser.  Sagen om overdragelse af foreningens veje til Strandgårdens Grundejerforening var forsat under behandling.

6) Arbejdet med genopretning af stien fra Stærevænget til Orebjerg Rende var nu færdig. Det blev dog besluttet at ofre det sidste på at få lagt det øverste lag stabilgrus, for at sikre en længere holdbarhed.  Det besluttes snarest hvordan en løsning med et lavt hegn mod stiens nordlige side skal etableres.

7) Salget af grunde og huse i foreningen er som for det øvrige sommerhussalgs marked gået nået i stå i forhold til 2021. Vi har forsat 4 grunde/huse til salg.

8) Referat fra sidste møde forligger nu og der afholdes et nyt møde i landligger forbundet d. 10. september. 

9) Næste møde blev aftalt til d. 26. november 2022.

10) Der blev ikke drøftet nogen punkter under eventuelt. 

Skriv en kommentar